LOAs årstalsliste


1922


Bygget som tremastet skonnert med klipperstævn på skibsbygmester Sophus A. Webers Værft, Gammel Hestehauge ved Svendborg. Skibet får kendingsbogstaverne NDQP.

1922-52


Under navnene 'Aphrodite', 'Johanne' og 'Dorrit' sejlede skibet fragt i ind- og udland. Ombygget flere gange. Undervejs (omkring 1930) skifter skibet kendingsbogstaver til OUVK. Samtidig får skibet installeret en tocylindret Vølund-motor på 98 HK og der kommer styrehus på ruffet.

1952


Erhvervet af skibsfører L.A. Ryge, omdøbt til LOA og hjemskrevet til Aalborg. Nu rigget som motorgalease uden bovspryd og med en 123 HK Hundested-motor. Stadig i aktiv drift.

1971


Købt af en canadier, men oplagt i Thisted. Restaurering indledt, men aldrig færdiggjort.

1988


Købt af en amerikaner. Oplagt i Nykøbing Mors og siden Løgstør. Restaurering forsøgt uden større succes. Omkring dette tidspunkt ændres kendingsbogstaverne til de nuværende OUTY.

1991


Grundstødt i vinterstorm.

1993


Købt af FDF Aalborg Søkreds. Bjærget og slæbt til Aalborg.

1994


På bedding og nødtørftigt kalfatret.

2000


Midlertidigt forhudet med tagpap og sat i vandet igen.

2001januar


Tall Ship Aalborg Initiativet påbegynder et egentligt
restaureringsprojekt.

2001februar


Etablering af projektorganisation og sekretariat.

2001marts


Nedsættelse af fagudvalg.

2001april


Tilsagn fra Aalborgs daværende borgmester, Henning G. Jensen.

2001maj-juli


Nedsættelse af præsidium.

2001august


Første kontante bidrag til restaureringen i hus.

2002-03


Indsamling af fornødne midler til at iværksætte egentlig restaurering, lokalisering af bidragydere, aftaler med samarbejdspartnere m.v.

2003


Etablering af Tall Ship Aalborg Fonden. Lokalisering af arbejdsområde. Yderligere aftaler med bidragydere og samarbejdspartnere. LOA flyttet til arbejdsområdet, i daglig tale LOA Værft (det første af slagsen).

2004marts/april


Projektleder ansat, værft indviet, restaurering indledt.

2007november


Dåb og søsætning.

2008august


Masterejsning.