Sejl som gast


Der er flere måder, du kan sejle som gast på LOA - alt efter, om du vil beskrive dig selv som ny, øvet eller erfaren:
 
  • NY - Sejl og lær som gast på LOA
  • ØVET - Høst mere erfaring og brug dine kompetencer 
  • ERFAREN - Tag ansvar og udvikl dig endnu mere
Tjek kalenderen og find det, der passer dig bedst - tilmelding foregår under den enkelte aktivitet. 
Der er stor interesse for at sejle som gast eller besætningsmedlem på LOA. Dog skal vi hele tiden sikre, at der fortsat er tilgang af især yngre mennesker, som vil være en del af vores fællesskab på skibet og på dets værft. Derfor introducerer vi løbende nye initiativer, der giver mulighed for at blive en del af LOA. De seneste er: 

  • 'Sejl & Lær' - medlemmer af LOA Sailing Team træner havnemanøvrer, sejlsætning og sikkerhedsprocedurer, lærer nyt om sejlads generelt og træner i maskinrum og i kabys, alt sammen under aftensejladser på Limfjorden
  • 'Gå til LOA' - nye unge medlemmer af LOA Sailing Team får en overskuelig introduktion til livet på og omkring LOA, blandt andet gennem sejlads, klargøring og vedligeholdelse, læring om skibet og de forskellige roller om bord samt sociale aktiviteter
For begge aktiviteter gælder, at der er tale om forløb, der ikke fordrer erfaring, men alene lyst til at være med i livet omkring LOA.