De første sejladsår
Det, der adskiller klipperskonnerten fra de øvrige tremastede skonnerter, er den elegante skrogform, den såkaldte klipperbygning, som vi desuden finder ved de danske skoleskibe, Danmark og Georg Stage og ved kongeskibet Dannebrog. Klipperbygningen er kendertegnende ved en konkavt buet forstavn og en hækbygget agterstavn, det vil sige, at en halvrund agterende, hvor skroget over vandlinjen er forlænget og hæver sig over vandet bagud fra agterstavnen. Sammen med et smukt spring giver disse stævne skroget et meget elegant og let udseende. Klipperskibene var ofte dekorerede med ornamentik ved stævnende, der igen er med til at understrege det elegante udseende, og viser, at der også er tænkt på detaljer og æstetik.
Klipperskroget var inspireret af de berømte Te-clippere, store engelske fuldriggere, der var konstrueret til høj fart, og altid lå i konkurrence med hinanden om at nå hurtigst hjem til England med årets første te. Den mest kendte af te-clipperne, Cutty Sark, var sin tids hurtigste sejler og tilbagelagde en tur mellem England og Australien på 82 dage.
LOA blev navngivet Aphrodite, da den blev søsat i Svendborgsund i 1922. Skibet blev bygget på Sophus Webers værft i Gl. Hestehauge ved Svendborg i 1920-1922. Ligesom søsterskibet Bastian, som Weber søsatte to år før, var Aphrodite rigget med den amerikanskinspirerede såkaldte Virginia-rig, hvor masterne tiltog i højde agterud, så den agterste mast var den højeste. Langt de fleste danske skonnerter var meget traditionelt riggede, med tre master, hvor den midterste var den højeste.
Allerede i 1924 blev skibet solgt til et partrederi i Svendborg og som Aphrodite af Marstal blev det indsat på Newfoundlandfarten.
At ordren oprindeligt skulle have lydt på en lystjagt er ikke usandsynlig, når den er afgivet netop ved Webers værft. Dette værft beskæftigede sig i høj grad - som et af de få i Danmark på denne tid - med konstruktion og fremstilling af kapsejladsbåde og lystfartøjer af en betydelig størrelse til den danske adel og overklasse. Sophus Weber var søn af en plantageejer ved Svendborg, og blev uddannet skibsbygger ved værftet ved Gl. Hestehauge, som var udstykket på faderens ejendom. Senere overtog Sophus Weber både plantagen og skibsværftet. Plantagen var Webers levevej og værftet hans hobby.
Såvel som det var tilfældet med lystfartøjerne byggede Weber ofte fragtskibe for egen regning, og stod selv som reder for dem, indtil han kunne få dem solgt til anden side. Weber var ikke primært skibsreder, men ved at bygge skibe til sig selv kunne han holde produktionen på værftet oppe på et højt niveau. Sådan var det også tilfældet med Aphrodite. Webers køber var sprunget fra, så han færdiggjorde nybygningen for egen regning, og stod selv som reder for skibet i de første par år.
Skibets første skipper blev R. Larsen, og med en besætning på fem mand indgik Aphrodite i fragtfart, sandsynligvis i de hjemlige farvande, Nord- og Østersøen.
Efter to år med Weber som reder blev Aphrodite solgt til skibsreder R.H. Østerman fra Marstal. Skibet fortsatte under navnet Aphrodite, men nu med hjemhavn i Marstal og med A. Watson som skipper.